Musik er ikke et middel, til at blive rask eller blive et bedre menneske. Derimod er musik målet i sig selv. Vi hører musik, fordi vi synes om det, ikke for at opnå noget andet end musikken selv. Alligevel kan vi italesætte, hvad musikken gør ved os.
Musik appellerer direkte til vores følelser,. Da lyd er fysisk materie (luft), som er sat i bevægelse, inspirerer musik også til bevægelse af kroppen. Man siger, at det at synge kan gøre en glad, og det er rigtigt. Min egen overbevisning er også, at det at udøve musik, især at synge, kan modvirke angst, da det kan ligestilles med vejrtrækningsøvelser, som ofte bruges mod angst. Endda vil jeg vove den påstand, at musik kan gøre godt for mennesker med tendens til hørehallucinationer, da musik er lyd, sat i harmoni.
Flere steder fra, bliver der talt om, at musik kan være med til at supplere, reducere mængden af, eller endda erstatte, medicin. At trappe ned i medicin er ikke til at spøge med. Det er en alvorlig sag. Men medicin har for mig aldrig været nok til at holde mine symptomer væk. Jeg skal være opmærksom på, hvad jeg spiser, at få bevæget mig fysisk og få sovet min nattesøvn. Og så hjælper musik mig.
Med udgangspunkt i mine egne levede erfaringer fortæller jeg på koncertforedrag om musikkens betydning for mit liv, også som bruger af psykiatrien.